Lejligheden

Tilbage til forside

Kalender
Links

Rejse

Området
Pris
Beliggenhed
Billeder

Området

 

Rigaer Strasse ligger i Samariterviertel i bydelen Friedrichshain (tidligere Østberlin). Fra lejligheden er 5-10 minutters gang til U-bahn-stationen Frankfurter Tor, som ligger på Frankfurter Allee. Herfra er der 4 stop med linie U5 til Alexanderplatz.

 

Vælger man at gå til Alexanderplatz, er der lidt over ½ times gang ad Frankfurter Allee og Karl Marx-Allee - en spadseretur med historisk vingesus.

 

Friedrichshain, der er Berlins mindste bydel, grænser op til bydelene Mitte, Kreuzberg, Lichtenberg og Prenzlauer Berg. Friedrichshain er ét af Berlins mere kulørte og ukonventionelle steder. Bybilledet er præget af caféer og hyggelige gader. Det myldrer med alternative bofællesskaber, kunstner-barer, designer-forretninger og små independent-biografer.

Friedrichshains centrale omdrejningspunkt er den populære bar- og restaurationsgade Simon-Dach-Straße, hvor de små, særprægede in-steder nærmest ligger side om side - flankeret af store, majestætiske træer.

En tur igennem gaden viser et broget bybillede. Nogle bygninger er renoverede og fremstår i flotteste stand, andre er under renovering, mens en del bygninger med deres farverige facader viser, at her bor kollektiver på alternative og frie vilkår.

Rigaer Strasse er andet end boliger og caféer. Her er fødevareforretninger, bagerbutikker, økobutikker samt en "Teaterkasse"-butik, hvor man kan købe billetter til en del af Berlins mange teater- og musikarrangementer. 

Ved S-bahn-stationen Frankfurter Allé er der et indkøbscenter med 113 butikker.